Store dampkedler højst 120 grader

Deltageren opnår kvalifikationer, der svarer til kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011, bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bilag 4 - kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser. Deltageren opnår certifikatet 'Udvidet kedelpassercertifikat type III', hvorefter deltageren er kvalificeret til at forestå pasningen af alle dampkedler i kontrolklasse A type III.

Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte, som har eller ønsker beskæftigelse med pasning af dampkedler i kontrolklasse A type III, i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011, bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bilag 4 - kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser. Deltageren skal være fyldt 18 år og have opnået uddannelsesbevis for arbejdsmarkedsuddannelsen Mindre damp og hedtvandskedler højst 120 grader (48173), eller have uddannelse og erfaring svarende hertil.

Deltageren kan selvstændigt forestå arbejdet med drift og vedligeholdelse af dampkedler i kontrolklasse A type III til produktion af vanddamp, der ikke overstiger 120 grader, på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, som det er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011, bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bilag 4 - kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser.Deltageren kan: - foretage daglig kontrol- og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde.- foretage analyser på råvand, spædevand, fødevand, kondensat og kedelvand, samt justere og fejlsøge med udgangspunkt i analyseresultater.- forestå den daglige drift og vedligeholdelse af vandbehandling og vandbehandlingsudstyr.- foretage lovpligtig kontrol og afprøvning af sikkerhedsudstyret.- foretage opstart og nedlukning af dampkedelanlæg på en kontrolleret og forsvarlig måde.- regulere forbrændingsprocesser.Derudover har deltageren viden om:- opbygning og drift af dampkedelanlæg i kontrolklasse A type III.- opbygningen og funktionen af overvågningsanlæg.- brændselstyper og fyringsøkonomi.- styring, regulering og driftsovervågning.- relevante regler og myndighedskrav, herunder miljø- og arbejdsmiljøregler.
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).