Operatør vedligehold, automatik intro

På dette kursus lærer du at betjene og fejlfinde på en 3-faset motor installation og udføre simpelt vedligehold på filter/smøreenheder, ventiler, aktuatorer mm. Du lærer også at udskifte sikringer og genindkoble termorelæ samt at rapportere og dokumentere det udførte arbejde.

Kurset er udviklet til ufaglærte operatører med behov for grundlæggende færdigheder inden for enkelt automatik vedligehold af produktionsudstyr i procesindustrien.

Efter gennemført kursus har du:· Grundlæggende viden om el-teknik, el-sikkerhed, måleteknik samt relevante komponenter såsom sikkerhedsafbryder, kontaktor, termorelæ, sikringer og tilhørende relæstyring med start/stop og simple digitale følere (endestop, termostat, pressostat og niveaukontakt/switch). · Kendskab til komponenternes opbygning og virkemåde samt fokus på tab af trykluft (utætheder). Efter gennemført kursus kan du:· Betjene samt medvirke ved fejlfinding på 3-faset motor installation. · Udskifte sikringer, genindkoble termorelæ samt samle enkle stikpropper og forlængerled. · Udføre simpelt vedligehold på fx filter-, reduktions-, og smøreenheder, ventiler og cylindre/aktuatorer samt slange- og rørforbindelser. · Udføre, rapportere om og dokumentere arbejdsopgaverne håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt i overensstemmelse med gældende procedurer.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
    Absalonsvej 20, 4300 Holbæk
  • 7229 0100
  • neg@neg.dk
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).