Økonomi og databehandling for ledere

Efter kurset kan du anvende budgettet som styrings- og ledelsesværktøj og formidle budgettet til andre. Du har kendskab til forskellige budgetter og viden om samspil mellem regnskab og budget i virksomhedens økonomi. Du kan også finde relevant information i et årsregnskab. Du kan beregne, opstille og anvende relevante nøgletal på grundlag af informationer i et årsregnskab og formidle disse og deres formål til fx medarbejdere.

Kurset retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Det vil sige ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Deltageren kan anvende budgettet som ledelsesværktøj, kende forskel på de forskellige budgettyper inden for eget arbejdsområde og formidle relevant budgetinformation til medarbejdere og andre interessenter. Deltageren har fået en forståelse for sammenhængen mellem budgettet og det faktiske regnskab, virksomhedens økonomi og forretningsudvikling. Deltageren kan på et operativt niveau anvende budgettet som et styringsredskab i sit ansvarsområde.Deltageren kan læse og finde relevante oplysninger i et årsregnskab og bruge disse i sine operationelle beslutninger. Deltageren kan formidle relevante dele af årsregnskabet til medarbejdere og andre interessenter.Deltageren kan opstille og anvende relevante nøgletal og KPI'er på grundlag af oplysninger i et årsregnskab og anden intern tilgængelig data. Deltageren kan ved forståelsen af nøgletallene anvende disse til en bedre forståelse for virksomhedens økonomi og til at arbejde med forretningsudvikling og performancestyring på et operationelt niveau.Deltageren kan formidle relevante nøgletal og data som styringsredskab til medarbejdere, ledelse og andre interessenter.

Dette kursus er opdelt i delmål. Kurserne kan derfor tages enkeltvis og uafhængigt af andre kurser. Delmålskurser kan også kombineres med andre kurser. På den måde er der mulighed for at sammensætte et fleksibelt og individuelt kursusforløb, som er tilpasset virksomhedens og medarbejderens behov.

Økonomi og databehandling for ledere Total varighed: 4 dage
- Budget som ledelsesværktøj Varighed: 1 dag
- Tolkning af årsregnskab som ledelsesværktøj Varighed: 1 dag
- Nøgletal og kalkulationer som ledelsesværktøj Varighed: 2 dage
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • Viden Djurs - Erhvervsskole, Gymnasier og VUC – Djursland
    N P Josiassens Vej 44E, 8500 Grenaa
  • 8758 0400
  • info@videndjurs.dk
  • Skriv mig op
  • Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
    Absalonsvej 20, 4300 Holbæk
  • 7229 0100
  • neg@neg.dk
  • Skriv mig op
  • CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster
    Kringelborg Allé 7, 4800 Nykøbing F
  • 5488 8888
  • celf@celf.dk
  • Skriv mig op
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

Kompetencefonde.dk
AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).