Deltagerne kan som fagligt ansvarlig i en autoriseret kloakmestervirksomhed:- Planlægge arbejdets udførelse og foretage korrekt materiale- og metodevalg - Redegøre for relevante materialegodkendelser og lægningsbestemmelser i henhold til afløbsinstallationens formål og anvendelse overfor relevante interessenter. - Udføre overgangssamlinger imellem fleksible afløbsmaterialer og øvrige godkendte afløbsmaterialer i henhold til gældende normer, standarder og regler. - Udføre præcisionskrævende afløbsinstallationer for såvel tagvand, drænvand, overfladevand og spildevand inden for det autoristionskrævende område, herunder valg af hensigtsmæssige afløbsmaterialer og afløbskomponenter for arbejdets udførelse i henhold til Bygningsreglementet, gældende reglementer, normer og vejledninger inden for det autorisationskrævende arbejdsområde. - Udføre lovpligtig kvalitetskontrol og sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende lovgivning inden for det autoriserede område.