Grundlæggende el-lære for operatører - DC

Du lærer på grundlæggende niveau om jævnstrøm, elektriske enheder, ledninger, kabler, komponenter og kredsløbstyper og kan assistere ved fejlfinding samt fejlretning. Du opnår viden om spænding, strøm, modstand og effekt samt ohms lov og du lærer at betjene et multimeter, så du også kan udføre vekselstrømsmålinger. Herudover lærer du at opbygge enkle relæstyringer og anvende dokumentation og diagrammer.

Uddannelsen er på grundlæggende niveau. Den henvender sig specielt til ufaglærte eller operatører, der arbejder eller ønsker at arbejde med montageopgaver, hvor grundlæggende el-teknisk viden om jævnstrøm (DC) er en forudsætning for at kunne udføre eller assistere ved fejlfinding og montageopgaver.

Deltageren har en grundlæggende viden om el, elektriske enheder, ledninger, kabler, komponenter og kredsløbstyper og kan assistere ved fejlfinding samt fejlretning på enkle jævnstrømskredsløb. Deltageren kan: ·  Anvende viden om spænding, strøm, modstand og effekt samt ohms lov ·  Udføre DC-spændingsmåling og DC-strømmåling på serie- og parallelkredsløb og kombinationer her af under anvendelse af et multimeter ·  Udføre modstandsmåling under anvendelse af multimeter ·  Anvende viden om dioders, lysdioders og kondensatorers virkemåde ved anvendelse i jævnstrømskredsløb ·  Anvende viden om spolers og relæers virkemåde i jævnstrømskredsløb på baggrund af kendskab til magnetisme ·  Opbygge enkle relæstyringer og udføre fejlfinding under anvendelse af multimeter ·  Anvende dokumentation og diagrammer for enkle elektriske kredsløb
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
    Absalonsvej 20, 4300 Holbæk
  • 7229 0100
  • neg@neg.dk
Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).