Grøn omstilling i flybranchen

På kurset lærer du grundlæggende om den teknologiske udvikling, som er drevet af ønsket om en mere bæredygtig flybranche. Du vil lære om nye brændstoftyper, nye fremdriftsformer, kommende flydesigns, og hvordan de kendte teknologier optimeres.

Uddannelsen henvender sig til faglærte personer inden for flyteknikområdet og andre inden for AMU-målgruppen, der ønsker at blive opdateret i forhold til de teknologier, der vil præge i flybranchen i fremtiden. Det anbefales, at deltageren inden kursusstart har et grundlæggende kendskab til flyteknik.

Efter gennemført kursus kan du på grundlæggende niveau:Redegøre for faktorer, der driver den teknologiske udvikling inden for flybranchen herunder økonomiske incitamenter og politisk regulering, der fremmer efterspørgslen på grøn transport (fx afgifter, opstartsstøtte, fradrag, miljøzoner og kundekrav).Redegøre for måder bæredygtigt brændstof (Sustainable Air Fuel) kan fremstilles, samt aromaters betydning i flybrændstof og deres betydning for flyets motorer og påvirkning af klimaet.Redegøre for det principielle design af eldrevne fly og hybridfly, herunder opbygningen af en eldreven motor, batteriteknologier, opladningsteknologier og de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med vedligeholdelse af eldrevne fly fx valg af værktøj og håndtering af brand.Beskrive det principielle design af brintdrevne fly, herunder brintmotorer, metoder til opbevaring af brint og distribution af brint i flyet (brændstofsystemer), samt de sikkerhedsmæssige perspektiver i forbindelse med håndtering af brint fx valg af værktøj og forebyggelse af udslip og eksplosion.Redegøre for brændselscellers opbygning og mulighederne for at anvende dem til levering af strøm i fly.Give eksempler på teknologier og metoder til reduktion af energiforbrug og klimabelastning såsom optimerede nye motorteknologier, gear i motorer, flydesign, vingedesign og nye typer materialer.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

  • TEC, Technical Education Copenhagen
    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
  • 3817 7000
  • tec@tec.dk
  • Skriv mig op
AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).