Forgyldning på træ og metal
Du kan efter kurset udføre belægninger med guld, sølv og slagmetal på forskellige underlag som f.eks. kalk, lim, sten, glas, og stof. Du kan endvidere renovere eksisterende forgyldninger og udføre patinering og oxydering af forgyldninger som efterbehandling samt anvende relevante maleteknikker til arbejdets udførelse. Du kan også udføre ciseleringer og brokadeimitation med efterfølgende polering i forbindelse med restaurering.