CNC - programmering fra CAD til CAM 2D

Kurset giver deltageren kompetencer til at anvende CAD/CAM-software i forbindelse med fremstilling af konturtegninger i 2D. Gennem kurset lærer deltageren at arbejde med de mest almindelige formater for udvekslingsfiler, at foretage filudveksling mellem CAD- og CAM-systemer til fremstilling af CNC-program og at dokumentere eget arbejde i form af udskrifter eller simulering på computer.

Kurset henvender sig til faglærte og ufaglærte, der arbejder med fremstilling af CNC-programmer, som anvendes i træindustrien i forbindelse med fremstilling og restaurering af møbler, bygningskomponenter og orgler.

Deltageren kan anvende CAD/CAM-software til fremstilling af CNC-programmer, som anvendes i træindustrien til fremstilling og restaurering af møbler, bygningskomponenter og orgler.I anvendelsen af CAD/CAM-software kan deltageren:Udføre et helt arbejdsforløb med CAD, CAM og CNC.Anvende CAD-software til fremstilling af konturtegninger i 2D og arbejde med de mest almindelige formater for udvekslingsfiler samt foretage filudveksling mellem CAD- og CAM-systemer.Overføre tegninger til CAM-software, vælge postprocessor til aktuel CNC-maskine, vælge værktøj, indlægge værktøjsbaner på tegning, simulere værktøjsbaner i CAM-software.Anvende CAD/CAM-anlægget, så programmeringstiden minimeres.Planlægge en arbejdsopgave med fokus på at minimere energiforbrug og materialespild.Dokumentere eget arbejde i form af udskrifter eller simulering på computer.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond TMKF

Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Træ- og Møbeloverenskomsten og Piano- og Orgeloverenskomsten.

Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte til medarbejdernes selvvalgte uddannelse inden for Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF samt Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.

AL Efteruddannelses Kompetencefond ALEU

AL Efteruddannelses Kompetencefond støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for overenskomstens arbejdsområde (Industri- og VVS-overenskomsten).