Industriel fremstilling af beton kræver medarbejdere, der kan varetage de arbejdsopgaver, der forekommer på en højteknologisk virksomhed inden for branchen. Det kræver både en bred viden om beton og faglige kompetencer, der kan medvirke i produktionen af mange forskellige betonelementer, som skal have den rette kvalitet, styrke og finish.
Uddannelsen rummer derfor blandt andet projektforståelse, tegningsforståelse, normer for betonfremstilling, betonblanding, formbygning til betonstøbning, armering, kvalitetskontrol af betonvarer og betonprøvning. På uddannelsen arbejdes der også med forskellige betonoverflader, finisharbejde på hærdet beton og specialløsninger. Derudover er sikkerhed, arbejdsmiljø og det ydre miljø en integreret del af uddannelsen.
Uddannelsen varer 2 år og er opbygget, så medarbejderen skiftevis deltager i kurser på uddannelsesstedet og arbejder i den virksomhed, der er indgået uddannelseskontrakt med.
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF) er målrettet medlemmer af 3F, Blik og Rør, Dansk Metal og Dansk El-forbund, der er ansat på overenskomster med DI Byggeri, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning samt tiltrædelsesoverenskomster.